29 64 80 16 xenia@kropsvenlig.dk

Vejen ud af angst – Et samarbejde mellem krop og sind

Angstbehandling: Forståelse og forebyggelse af angstanfald

Angst er en tilstand, der kan virke ubegribelig for dem, der ikke har oplevet det selv. Men for dem, der har haft en angsttilstand, er der ingen tvivl om, at det kan være en helt forfærdelig oplevelse. Der er dog nogle måder at arbejde med kroppen og sindet på, som kan virke forebyggende mod angstanfald. Jeg har selv hjulpet mange klienter med at slippe af med deres angst, og jeg vil gerne dele min tilgang til angstbehandling med dig.

Hvad er angst, og hvordan opstår det?

Angst er en kompleks tilstand, der kan se ud på mange forskellige måder. Det kan tage form af angst for fremtiden eller følelsesmæssige reaktioner på en ubearbejdet oplevelse fra fortiden. Men hvis man vil tale om angstanfald specifikt, så skal to ting være til stede samtidigt. For det første skal der være noget, der udløser en ængstelig reaktion i kroppen, som fx hjertebanken eller svimmelhed. Og for det andet skal sindet blive bange for disse reaktioner og frygter at miste kontrollen eller dø.

Min erfaring er at angsten har et budskab til os, som der er brug for vi tør lytte til før angsten kan slippe sit tag i os. Nogle gange fortæller angsten os fx at vi er på vej i en forkert retning, eller at der er noget fra fortiden vi har brug for at bearbejde.

Gamle traumer aktiverer vores primitive hjerne

Når der forekommer deciderede angstanfald, kan det skyldes gamle traumer, som bliver reaktiveret. Når traumet er blevet aktiveret, kan vi ikke længere kontrollere os selv med rationelle tanker og forklaringer. Så overtager kroppen og en mere primitiv del af hjernen, der reagerer hurtigere og hjælper os med at overleve i situationer, hvor vi skal reagere hurtigt. Det er derfor, der er mange, der oplever, at det ikke hjælper på deres angst at gå i samtaleterapi, da det kun giver en forståelse af angsten uden at løse problemet.

Hvad kan vi gøre for at tæmme angstanfaldene?

Min tilgang til angstbehandling er at lære klienterne ikke længere at blive bange, når kroppen reagerer. Dette har jeg fundet ud af, at det virkelig hjælper på at tæmme angstanfaldene. Det er en proces, hvor man lærer sin krops reaktioner at kende, så man med tiden holder op med at blive bange for dem. Og når kroppen kan reagere uden vi bliver bange for det, vi føler i vores krop, så kan vi nogle gange mærke frygten, men lade den passere uden den udvikler sig til et decideret angstanfald.

Mine klienter har fortalt mig, at det er en meget kropslig oplevelse at slippe af med angsten. Det er som om, at angsten brænder ud eller som om kroppen endelig har hørt noget, der har skreget på at blive hørt i lang tid. Jeg har fået lov at dele to klienters personlige oplevelse med dig for at give eksempler:

“Jeg kunne ligesom være der på en anden måde. Det var som om der var noget, der havde fyldt så meget, og så var det sådan ligesom bare… Nå… Der var et eller andet der slappede af tror jeg man kan sige.

Det var første rigtige nattesøvn jeg fik i lang tid. Jeg sov halvanden dag nærmest. Men det er rart fordi jeg ikke havde kunnet sove i så lang tid.”

Pia

Filmbranchen

“Men så efter jeg havde været inde hos dig i noget tid, så begyndte jeg at mærke glæde. Jeg kunne glæde mig til at selvom noget nok blev svært, så måtte vi bare finde ud af det. Jeg kunne være i det på en helt anden måde. Det var det første store at wow, jeg kunne mærke glæde.

Det andet jeg kunne mærke meget tydeligt er sådan en taknemmelighed. Jeg kan ikke beskrive, hvordan taknemmelighed føles, men det er sådan en “Fuck hvor er jeg heldig” følelse. Sådan en følelse af at være pisse privilegeret.” 

Susanne

HR Business Partner, Medicinalindustrien

Din krop gør alt for at få din opmærkshomhed og guide dig i den retning du inderst inde drømmer om. Jeg vil gerne hjælpe dig med at forstå hvad den siger!

Xenia Wolf

Kropsterapeut og Livscoach, Kropsvenlig.dk

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så skriv til Xenia her:

1 + 3 =

Seneste blog indlæg

GRATIS FOREDRAG: SLIP FRI AF STRESS, ANGST OG URO

GRATIS FOREDRAG: SLIP FRI AF STRESS, ANGST OG URO

Kom med på webinaret, hvor du bliver introduceret til: - En ny måde at se, på den måde du har det på.- En læringsrejse, hvor du bliver præsenteret for, hvordan kroppen og vores følelser har vigtige beskeder til os, som vi kan bruge til at blive raske, glade, få energi...

HVORDAN JEG ER I VERDEN SOM MIG – IKKE MERE STRESS

HVORDAN JEG ER I VERDEN SOM MIG – IKKE MERE STRESS

Astrid på 42 år har igennem længere tid oplevet symptomer på at hun langt fra lever det liv hun drømmer om. Som så mange andre er det imidlertid ikke det første hun tænker, da symptomerne begynder at komme rullende. Hun tænker: "Hvad er der galt med mig?", "Hvorfor er...

Lyt til din underbevidsthed for at finde din karrierevej

Lyt til din underbevidsthed for at finde din karrierevej

At forfølge en karriere er en rejse fuld af udfordringer og valg. Undervejs kan du føle dig overvældet eller usikker på, om du er på rette vej. Men har du nogensinde tænkt over, hvad din underbevidsthed prøver at fortælle dig om din karriere? Og ved du at det at lytte...

Da Jesper lærte at vælge med maven

Da Jesper lærte at vælge med maven

Kender du det at du skal tage en beslutning, men hele tiden bliver i tvivl? Måske ender det med du slet ikke får besluttet noget, eller at det du beslutter viste sig at være forkert? Heldigvis har du en hjælper lige ved hånden, som du måske ikke er helt opmærksom på...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du spørgsmål?

Kontakt mig 

Inspirerende information

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få en masse god information der hjælper dig til et bedre dig!

Inspirerende information

Tillykke og velkommen til