29 64 80 16 xenia@kropsvenlig.dk

Det handler om dig

 Krop sind sjæl balance

Behandling

Til dig og din krop
Det grundlæggende i en session hos Xenia

Balance mellem krop, sind og sjæl

For at opnå den trivsel og de ægte mål, vi stræber efter, er det afgørende at have balance i alle aspekter af os selv – krop, sind og sjæl. Som et ambitiøst og sansestærkt menneske kan det være en ekstra udfordring at finde denne balance, da det indebærer at hive opmærksomheden hjem til dig selv for en stund. Din egen trivsel er forudsætningen for et godt ydre og indre lederskab og det er faktisk muligt, at have opmærksomhed på dig selv, uden at miste fokus på verden omkring dig. Det er netop her, min unikke tilgang kommer ind i billedet.

 Jeg har udviklet min egen metode, der kombinerer mental support med fysiske behandlinger på briks. Denne kombination har jeg erfaret giver de bedste resultater. I det mentale arbejder vi med måden du ser på dig selv og verden på, samt fylder dig op med viden om, hvordan du som biologisk og bevidst væsen fungerer. I det kropslige arbejde kan vi til gengæld få adgang til alt det sindet har glemt og kigge nærmere på, hvilken programmering, der ligger i din krop, som du lever dit liv efter. Du har selv indflydelse på, hvor meget tid vi bruger til hhv det mentale og det fysiske aspekt.

Arbejdet med kroppen og vores programmering

I arbejdet på briksen går jeg efter at regulere nervesystemet til ro og afslapning og sammen med dig at identificere, hvor i din krop, du holder. Ofte uden selv at vide det. Jeg har udviklet en teknik jeg kalder neurokalibrering, som består i at bevæge kroppen langsomt og roligt for at identifcere, hvor der er noget, der holder igen. Det er i disse hold vores dybeste “aftaler” med os selv ligger. Det er i dem vi kan finde den fysiske version af alle de regler vi lever efter, helt uden at vide det. I denne form for arbejde skabes der kontakt til det, vi ikke længere kan huske og kroppen får mulighed for at kalibrere sig selv tilbage til afslapning og balance. Når det sker i kroppen sker det samtidig i sindet.

Når kroppen bliver reguleret til at være fri og afbalanceret er det en del af processen til at fjerne den programmering, du har opbygget igennem livet, for at holde dele af dig selv tilbage i forsøget på at passe ind. Det åbner for kontakten til den mere autentiske version af dig, der kender dine behov, ved hvad du vil, sætter grænser og går efter det, du inderst inde drømmer om. Det er i denne proces, der åbnes til den medfødte livsglæde. Det er også i denne proces mange smerter, ubalancer og begrænsninger i kroppen forsvinder.

Jeg tilbyder sessioner på 60 min, 90 minutter samt et 12 – ugers forløb skræddersyet til at genfinde energi og livsglæde igen efter stress og udmattelse.

Jeg tilbyde også online sessioner- stadig med fokus på krop, sind og sjæl. Læs mere om det her.

Astrid på 42 år siger efter forløb

Jeg fik fat i min ‘gut feeling’. Jeg fatter først nu, hvad mavefornemmelse er. Kom i kontakt med hvor jeg spænder op. Den nyvundne mavefornemmelse hjælper mig med at tage beslutninger fra stort til småt. I starten af mit stress forløb hjalp det til at slukke for hovedet og kun gøre rare ting kroppen gider.

Nu reagerer jeg mere følelsesladet. Er opmærksom på, at det sker og accepterer, at ting gør mig ked af det eller vred og giver også udtryk for det (puha! flinke mig). Jeg kan nu forlade selskaber i tide så jeg ikke bruger al min energi på, for mig, dårlige sociale situationer. Jeg siger ‘nej tak’ til ting jeg ikke gider.

Jesper Grønborg Eriksen

Jeg følte mig værdsat og følte virkelig du ønskede at gøre en forskel for mig fordi du brændte for det og det er det, der gør forskellen. Jeg kunne mærke at du tog dig tid til mig og at det ikke bare var en forretning for dig. 

Men den der live-changer som jeg synes det har været, det havde jeg ikke regnet med. Der er før og efter. Det er sliding doors. Det er sådan en fantastisk følelse af at det har været det hele værd og mere til.

video

 Se hvordan en behandling foregår

Kropsbehandling

Kropsterapi der gør en forskel for dig

Kernen i arbejdet med kroppen hos mig er at hjælpe dig med at udnytte kroppens evne til selvhelbredelse. At opbygge tilliden til at du tør mærke de impulser du får fra din krop og gradvist lære at de vil dig det bedste, uanset, hvordan de føles lige her og nu. Det giver dig frihed til være dig og leve livet på dine præmisser, hvilket igen gør det lettere for din krop at udføre selvhelbredelse. I takt med du gradvist lærer at rumme dine kropslige fornemmelser aftager smerter, angst og uro. De følelser og fornemmelser vi tør give plads til i kroppen rejser hurtigt videre. Det er når vi holder tilbage af angst for at mærke det der er, at følelserne bliver “hængende” og det tærer på helbredet. 

Kropsbehandling

Sammen skaber vi flow og kontakt i din krop

I behandlingen arbejder jeg sammen med dig om, at skabe et frit flow igennem din krop, at løsne op for spændinger, der blokerer for gennemstrømning af energi, følelser og væskebevægelsen i kroppen, der tilfører vævet næring og fjerner affaldsstoffer. Åndedrættet er nøglen til at åbne de låste områder med, hvorfor der er meget fokus på åndedrættet igennem behandlingen. Det friere flow behandlingen skaber i kroppen giver mere energi og nærvær.

Min oplevelse er, at kroppens grundtilstand har et frit flow af energi. At det er fysiske eller psykiske blokeringer, der bremser dette flow og dermed “stjæler energien”. Når disse blokeringer fjernes bringer det dig tilbage i din naturlige tilstand af lethed, energi og overskud og symptomer som stress, angst og smerter forsvinder.

Det at behandlingen er fysisk, dybdegående og helhedsorienteret og arbejder udfra det grundlag, at det der sker i psyken afspejles i kroppen og omvendt betyder helt konkret, at smerter og spændinger i kroppen ofte hænger sammen med blokeringer og psykiske fortrængninger. Forløses disse muskelspænd, forløses hæmmende, psykiske reaktionsmønstre ofte også. Som ManuVison kropsterapeut er jeg grundigt trænet i at læse, hvad det er kroppen fortæller og hjælpe mine klienter med at oversætte kroppens sprog og sætte det i sammenhæng med fortrængte eller negligerede, tidligere oplevelser, der ofte styrer, hvordan du reagerer på livet den dag i dag. Behandlingen skaber ganske enkelt kontakt imellem bevidstheden og underbevidstheden igennem kroppen og er derfor et yderst effektivt værktøj til at sætte dig fri af fortiden.

Terapi i et frit rum

Det friere flow behandlingen skaber i kroppen giver mere energi og nærvær

Jeg snakker også med dig under behandlingen for at hjælpe dig med at rette din opmærksomhed på alle de beskeder din krop sender dig og dermed give en fornemmelse af større forbindelse imellem krop og sind.

Igen og igen oplever jeg klienter, der kommer i kontakt med det fra deres fortid, der styrer deres reaktioner som frygt, angst, vrede og sorg helt ind i voksenlivet. Når der skabes kontakt til årsagen bag vores måde at være i livet på får vi muligheden for at placere følelserne der hvor de hører til, nemlig i fortiden, og vælge at reagere på en anden måde, nu hvor vi ikke længere er forsvarsløse børn, men kompetente voksne.

Jeg har også god erfaring med at behandle børn.

Jeg glæder mig til at møde dig!

Inspirerende information

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få en masse god information der hjælper dig til et bedre dig!

Inspirerende information

Tillykke og velkommen til