Kundernes historier

Maria Klinke, Erhverspsykolog, 42 år:

“Som professionel stressbehandler arbejder jeg med de strukturer omkring en stressramt som har skabt stressen for at fjerne årsagerne til stress, og ordinerer ro og hvile for at lette symptomerne. Men stresssymptomer er spændingssymptomer, og nogle af de spændinger der opstår under mental overbelastning forsvinder ikke ved restitution og samtale alene. Derfor henviser jeg ofte klienter til sideløbende behandlinger hos Xenia, og oplever gang på gang, hvordan vores tilgange komplementerer hinanden og skaber de bedste forudsætninger for at komme i balance i et stressforløb. Mine klienter fortæller om bedre søvn og en helt ny opmærksomhed på egen krop og respekt for egne grænser, som både heler, balancerer og forebygger.

Men man behøver bestemt ikke være stressramt for at have glæde af behandlinger hos Xenia.

Kærligt, kompetent og insisterende har hun fundet og forløst spændinger i mig, der har været så dybe at jeg ikke har mærket dem før de var væk, og hvilken forskel. Det kan bedst beskrives som at jeg kæmper mindre og opnår mere. Min krop er lettere, mit sind lysere, min søvn dybere, og min omgang med verden ærligere og mere autentisk, når jeg går til behandlinger hos hende. Xenia er en fabelagtig kropsterapeut som kombinerer faglig viden om kroppen på et meget højt niveau med en enestående intuition og fornemmelse for mennesket på briksen, og kombinerer det til noget som næsten ikke lader sig beskrive, men bør opleves.”

Mandlig klient, Afdelingschef i forsikringbranchen, 54 år:

“Jeg startede for at se om behandlingen kunne hjælp mig med at sove bedre. Jeg havde haft en meget traumatisk oplevelse i min barndom og tænkte at den måske kunne opløses eller mildnes og at jeg derved ville få et rigere liv. Jeg havde blandt andet en stor uro, eller rastløshed, i mig. Jeg tror jeg startede for at se om jeg kunne få en bedre livskvalitet ved at få løst de spændinger jeg havde i min krop.

Det jeg har oplevet ved at gå i behandlingen er, på den korte bane er velvære, følelsen af grounding og kropslig tilstedevær. Jeg kan godt have en tendens til lidt tungsind og i dagene efter en behandling er jeg altid i bedre humør og mere afslappet.

Det jeg har oplevet som mere blivende er kontakt til andre mennesker og at folk søger mit selskab mere. Måske fordi jeg er blevet mere afgrænset og ikke oplever mig truet af andre menneskers nærvær. Mennesker jeg har kendt længe, men som jeg ikke ser hver dag, får jeg en helt anden og dybere kontakt til. Venskaber har fået større dybde.

Min kæreste sagde en dag: “Der er sket en revolution i kontakten. Du forsvinder ikke længere væk. Jeg er nærmest bange for det der er sket, for jeg kan næsten ikke følge med. Det er mærkeligt at være sammen med en der er så forandret.”

Nu går jeg stadig i behandling for at se hvad der sker hvis der bliver ryddet op i min krop. Jeg har valgt at blive ved en tid for at se hvad det bringer.

Det er også blevet et frirum, i et stresset arbejdsliv, som jeg holder rigtig meget af.”

Anne, Kommunikation & Administration, 44 år:

“Min egen oplevelse
Jeg har gået i meget meget forskelligt terapi i mit liv, både samtaleterapi og kropsterapi, men Xenia får fat i noget hos mig, som andre ikke er nået ind til. For mig som et rationelt og analyserende menneske er det ofte ‘nemt’ at være i samtaler. Uden jeg tænker over det, navigerer jeg uden om de områder, hvor mine egentlige følelsesmæssige betændte steder befinder sig. Men den mulighed foreligger ikke hos Xenia. Kroppen sladrer. Det er som om, at jeg bliver – og gerne vil blive – gennemskuet.
Xenia kan noget helt, helt særligt med mennesker. Både i den indledende samtale og i selve behandlingen bliver man mødt, forstået og rummet i ordenes egentlige betydning. Med hele sit væsen formidler Xenia, at alt hvad jeg er, tænker og føler er helt okay. Og jeg tør være i det, fordi jeg har dyb tillid til at jeg bliver samlet op, hvis jeg vælter. 
Min datters oplevelse
Jeg har også haft min dejlige, følsomme og lidt introverte datter med hos Xenia. Normalt går der laaaang tid, vi taler måneder, før min datter åbner op over nye mennesker. Hun skal være helt sikker på, hun kan lide dem og at de vil hende det godt. Jeg var med i behandlingsrummet første gang, hun var hos Xenia. Fra hun lagde sig på briksen, forsvandt jeg helt ud af hendes verden. Helt. Der var kun hende og Xenia. Jeg sad med tårer i øjnene og så hende grine, græde, fortælle og føle. Og da Xenia til sidst gik ud af rummet for at hente et glas vand, satte min datter sig op og kiggede på mig som var hun vendt tilbage fra et andet sted og sagde: Jeg vil komme her igen, mor. Jeg VIL. Det var en meget rørende oplevelse.”